Den kana’anæiske kvinde
Matthæusevangeliet kap. 15,21-28

Den kana’anæiske kvinde
Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: ”Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon. ”Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: ”Send hende væk! Hun råber efter os.” Han svarede: ”Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.” Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: ”Herre, hjælp mig!”
Han sagde: ”Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.” Men hun svarede: ”Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.”
Da sagde Jesus til hende: ”Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil. ” Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.