Den første profeti om Guds Søn, Jesus Kristus, står i 1. Mosebog kap. 3 vers 15: og den lyder sådan ”Kvindens sæd skal knuse slangens hoved”,

og skriftstedet forstår vi sådan:

 

På et tidspunkt skal en kvinde føde et menneske, som vil besejre døden, djævlen og alt det onde i verden. Og profetierne om Jesus fortsætter op gennem hele Det gamle Testamente, i Samuels bog, Esajas bog, Jeremias bog osv.

 

Profeten Daniel skriver også om Jesus. Gud gav ham et syn, som han beskriver på denne måde; det var ved nattetid:

 

”Med himlens skyer kom en,

der så ud som en menneskesøn;

han kom hen til den gamle af dage

og blev ført frem for ham.

Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;

og alle folk, stammer og tungemål tjente ham”.

 

Den sidste profet, som forberedte verden på Guds Søn, var Johannes Døberen. Han boede ude i ørkenen ved Jordanfloden , og han levede af græshopper og honning fra de vilde bier. Han prædikede omvendelse og døbte med flodens vand til syndernes forladelse.

 

Profeten Esajas havde 700 år forinden modtaget denne profeti fra Gud om Jesus: ”Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: ”Ban Herrens vej, gør hans stier jævne”, og Johannes forkyndte i ørkenen: ”Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden”.

 

Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazaret i Gallilæa og blev døbt af Johannes i Jordan-floden.

 

Da han stod op af vandet, så han Himlen flænges, og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlen: ”Du er min elskede Søn, i dig har jeg fundet velbehag.”!

 

De ord bekræftede Jesus selv senere i sin hjemby Nazaret. Det skete på sabbatten, da han gik ind i deres synagoge, og tjeneren rakte ham den bogrulle, som er skrevet af profeten Esajas.

Han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

 

Herrens Ånd er over mig,

fordi han har salvet mig.

Han har sendt mig

for at bringe godt budskab til fattige,

for at udråbe frigivelse for fanger

og syn til blinde,

for at sætte undertrykte i frihed,

for at udråbe et nådeår fra Herren.

 

Se! Det var et skriftsted, som alle jøder kendte, for det var nemlig Aron, Moses broder, som havde indstiftet nådeåret, dengang israelitterne var på vej mod nådens land, fra deres trældom i Ægypten. Og nu proklamerede Jesus:

”I dag er det Skriftord, som lød i jeres ører gået i opfyldelse.”

 

Det var store ord, for nådeåret, det var en begivenhed, som alle jøder så frem til, og de roste ham for hans smukke tale. Men da stemningen havde lagt sig lidt, begyndte de at spørge hinanden: ”Hvordan kan han tale sådan og samtidig være Josefs søn?”. For de kendte jo både Jesus og hele hans familie.

 

Da han hørte, hvad de talte om, sagde han til dem:

”I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: ”Læge, læg dig selv”, eller også vil I sige: ”Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum , gør det samme her i din hjemby”.”

 

Og Jesus fortsætter med Ordet fra Skriften: ”Sandelig siger jeg til jer: ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias´tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, at der blev stor hungersnød i hele landet, og profeten Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men derimod blev han sendt til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev derimod syreren Naáman .”

 

I begge situationer havde Gud, med skam for jøderne, fravalgt sit eget folk. Det var ikke lige det, nazarerene var kommet for at høre. Næ …de ville se mirakler, og hvor blev de af?

 

Men der skete ikke noget, og derfor blev de ude af sig selv af raseri; de sprang op og jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, som deres by var bygget på, for de ville styrte ham ned i afgrunden. Pludselig standser Jesus op, og går frem imod dem, baner sig vej midt ind imellem dem og går bort. Sådan aflagde vor Frelser vidnesbyrd i sin hjemby Nazaret. De troede ham ikke, men hans vidnesbyrd var sandt.

 

Vi lever i nådens tid, og vi har intet at frygte, for Jesus har købt os fri fra synden og dødens magt til et evigt liv med ham selv i Paradis.

Halleluja! Profetien fra 1. Mosebog er gået i opfyldelse, nåde over nåde.

Amen.

 

 

Profetier om Kristus i Det gamle Testamente og deres opfyldelse i

Det nye Testamente

 

Kvindens sæd

1. Mos. 3,15 Gal. 4,4

 

Abrahams slægt

1. Mos. 12,3; 18,18 Matt. 1,1; Luk. 3,34; Gal. 3,16

 

Isaks slægt

1. Mos. 17,19 Matt. 1,2; Luk. 3,34

 

Jakobs slægt

1. Mos. 28,14; 4. Mos. 24,17 Matt. 1,2; Luk. 3,34

 

Af Juda stamme

1. Mos. 49,10; Mik. 5,2 Matt. 1,2-3; Luk. 3,33; Åb . 5,5; Hebr . 7,14

 

Af Davids slægt og arving til hans trone

2. Sam. 7,12; Es. 9,6-7; Matt. 1,1-6; Luk. 1,32-33; Jer. 23,5-6; Sl . 132,11 Joh. 7,42; Åb. 22,16

 

Fødested: Betlehem

Mik. 5,1 Matt. 2,1-6; Luk. 2,4; Joh. 7,42

 

Tiden for hans fødsel

Dan. 9,25 Luk. 2,1-7; Gal. 4,4

 

Født af en jomfru

Es. 7,14 Matt. 1,18-23; Luk. 1,26-35

 

Barnemordene

Jer. 31,15 Matt. 2,16-18

 

Flugten til Egypten

Hos. 11,1 Matt. 2,15

 

Herrens virke i Galilæa

Es. 9,1-2 Matt. 4,12-16

 

Som profet

5. Mos. 18,15 Joh. 6,14; 7,40; Apg. 3,22; 7,37

 

Som præst

Sl . 110,4 Hebr. 5,6; 6,20; 7,17-21

 

Tempelrensningen

Sl . 69,10 Joh. 2,17; Matt. 21,12-13

 

Forkastet af jøder og hedninger

Sl . 2,2-3; Es. 53,3 Luk. 17,25; 23,18; Joh. 1,11; Apg. 4,25-28; 1. Kor. 2,8

 

Åndelige karaktertræk

Es. 11,2-5; Sl . 45,7-8 Luk. 2,52

 

Indtoget i Jerusalem

Es. 62,11; Zak. 9,9 Matt. 21,4-11; Joh. 12,12-15

 

Forrådt af en ven

Sl . 41,10 Matt. 26,14-16; 47-50; Mark. 14,10-11; 43-45

 

For tredve sølvpenge

Zak . 11,12-13 Matt. 26,15; 27,3-10; Mark. 14,10-11

 

Judas tjeneste gives til en anden

Sl . 109,8 Apg . 1,18-20

 

Falske vidner

Sl . 35,11 Matt. 26,59-61

 

Tavshed overfor anklagere

Sl . 38,13-15; Es. 53,7 Matt. 26,62-63; 27,12-14

 

Slået og spyttet på

Es. 50,6 Matt. 26,67; Mark. 14,65

 

Hadet uden grund

Sl . 69,5; 109,3-5 Joh. 15,23-25

 

Stedfortrædende lidelse

Es. 53,4-12 Matt. 8,17; Rom. 4,25; 1. Kor. 15,3; 2. Kor. 5,21; 1. Pet. 2,22-24

 

Regnet blandt overtrædere

Es. 53,12 Matt. 27,38; Mark. 15,27-28;

Luk. 23,33

 

Hænder og fødder gennemboret

Sl . 22,17; Zak . 12,10 Joh. 19,34-37; 20,25-27; Åb . 2,7

 

Hånet og spottet

Sl . 22,7-9; 69-20-21; 109,25 Matt. 15,29-32

 

Vin blandet med Eddike

Sl . 69,22 Matt. 27,34; 48; Joh. 19,29

 

Bøn for fjenderne

Es. 5,12; Sl . 109,4 Luk. 23,34

 

Lodkastning om hans klæder

Es. 53,12; Sl . 109,4 Matt. 27,35; Mark. 15,24; Luk. 23,34; Joh. 19,24

 

Hans ben skulle ikke knuses

2. Mos. 12,46; Sl . 34,21 Joh. 19,33

 

Hans grav hos en rig

Es. 53,9 Matt. 27,57-60

 

Hans opstandelse

Sl . 16,10 Matt. 28,6; Mark. 16,6; Luk. 24,6; 1. Kor. 15,5

 

Hans ophøjelse

Sl . 68,19; 110,1 Luk. 24,50-51; Apg . 1,9;

2,33-35; Ef . 4,8-10; Kol . 2,15