Køb Markusevangeliet
Indledning
Kap. 1
Johannes døber i ørkenenv. 1-8
Jesu dåb og Jesu fristelse v. 9-13
Jesu forkyndelse i Galilæa v. 14-15
De første disciple kaldes v. 16-20
Helbredelse af manden med den urene ånd v. 21-28
Helbredelsen af Simons svigermor og andre syge v. 29-34
Jesus forkynder i andre byer v. 35-39
Helbredelsen af en spedalsk v. 40-45
Kap. 2
Helbredelsen af den lamme i Kapernaum v.1-12
Levi kaldes til discipel v. 13-17
Ung vin på nye lædersække v. 18-22
Aksplukningen på sabbatten v. 23-28
Kap. 3
Helbredelse af manden med den visne hånd v.1-6
Store folkeskarer og mange helbredelser v. 7-12
Valget af de tolv v. 13-19
Jesus og Beelzebul og bespottelse mod Helligånden v. 20-30
Jesu sande slægtninge v. 31-35
Kap. 4
Lignelsen om sædemanden v. 1-20
Lignelsen om lyse ti stagen og om det voksende korn og om sennepsfrøet v. 21-34
Stormen på søen v. 35-41
Kap. 5
Den besatte i gerasenernes land v.1-20
Helbredelsen af Jairus’ datter og af kvinden med blødninger v. 21-43
Kap. 6
Jesus i Nazaret v. 1-6
Udsendelsen af de tolv v. 7-13
Johannes Døbers død v. 14-29
Bespisningen af de fem tusind v. 30-44
Vandringen på søen v. 45-52
Helbredelser ved Genesaret v. 53-56
Kap. 7
Spørgsmålet om rent og urent v. 1-23
Den hedenske kvinde v. 24-30
Helbredelsen af den døve og stumme v. 31-37
Kap. 8
Bespisningen af de fire tusinde v. 1-10
Kravet om et tegn v. 11-13
Advarsel mod farisæernes og Herodes v. 14-21
Helbredelsen af den blinde ved Betsajda v. 22-26
Peters bekendelse v. 27-30
Jesus forudsiger sin lidelse død og opstandelse v. 31-33
Om efterfølgelse v. 34-9,1
Kap. 9
Forklarelsen på bjerget v. 2-13
Helbredelsen af drengen med den urene ånd v. 14-29
Jesus forudsiger sin død og opstandelse v. 30-32
Den største og den sidste v. 33-37
Imod os eller for os v. 38-41
Advarsel mod at bringe til fald v. 42-50
Kap. 10
Spørgsmålet om skilsmisse v. 1-12
Jesus og de små børn v. 13-16
Den rige mand v. 17-31
Jesus forudsiger sin lidelse og død og opstandelse v. 32-34
Zebedæussønnernes ønske v. 35-45
Helbredelsen af den blinde ved Jeriko v. 46-52
Kap. 11
Indtoget i Jerusalem v. 1-11
Forbandelsen af figentræet v. 12-14
Tempelrensningen v. 15-18
Det visnede figentræ v. 19-26
Spørgsmålet om Jesu myndighed v. 27-33
Kap. 12
Lignelsen om de onde vinbønder v. 1-12
Spørgsmål om skat til kejseren v. 13-17
Spørgsmålet om opstandelsen v. 18-27
Det første bud i loven v. 28-34
Davids søn eller Davids herre v. 35-37
Advarsel mod de skriftkloge v. 38-40
Den fattige enkes gave v. 41-44
Kap. 13
De sidste tiders tegn og Jesu genkomst v. 1-27
Lignelsen om figentræet v. 28-32
Årvågne tjenere v. 33-36
Kap. 14
Beslutningen om Jesu død v. 1-2
Salvningen i Betania v. 3-9
Judas’ forræderi v. 10-11
Nadveren v. 12-25
Forudsigelsen af Peters fornægtelse v. 26-31
Jesus i Getsemane v. 32-42
Tilfangetagelsen v. 43-52
Jesus for rådet v. 53-65
Peters fornægtelse v. 66-72
Kap. 15
Jesus for Pilatus v. 1-15
Tornekroningen v. 16-20
Korsfæstelsen v. 21-32
Jesu død v. 33-41
Gravlæggelsen v. 42-47
Kap. 16
Jesu opstandelse v. 1-8
Den opstandne Jesus og disciplene v. 9-20

Indledning til Markusevangeliet

Markusevangeliet

Studieudgave med kommentarer

Aut. danske bibeloversættelse 1992

Indledning til Markusevangeliet

Evangeliet er skrevet med adresse til den romerske borger, derfor citeres Det gamle Testamente kun sjældent, men til gengæld forekommer der mange latinske udtryk, og en jødisk praksis bliver ofte kommenteret.

Kirkefaderen Papias skriver omk. år 100: “ Markus, der var Peters tolk, nedskrev omhyggeligt alt, hvad denne havde sagt, både om Kristi ord og gerninger...”

Evangeliet er formentlig skrevet i Rom omkring år 63, men nogle forskere anser dette dokument for det ældste budskab.

Med strukturalistisk elegance formår evangelisten at dokumentere Jesu liv og gerning i et sprog, der er hver mands eje, uden at give køb på budskabets kvalitet.

Markus missionerede ikke med Jesus, men han virkede sammen med apostlene. I “Apostlenes gerninger” kap. 1 2, 12 står der om evangelisten, efter Peter var befriet fra fængslet “gik han til det hus, der tilhørte Maria, som var moder til Johannes med tilnavnet Markus.”

Fra Kollosenserbrevet kap. 4,10 ved vi, at Markus var fætter til Barnabas, og traditionen fortæller os, at han var med Peter i Rom. Senere blev Markus sendt til Ægypten, hvor han grundlagde menigheden i Alexandria, og her endte han sit liv som martyr.

I historisk præsens skildrer Markus Jesus som tjeneren, der kom for at tjene, og nøgle verset finder vi i kap. 10,45: “Tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

Datering: måske omkring 50-65.